Kølige vinstokke får det varmere
Champagne er en vin fra et koldt klima Det har været en grundlæggende betingelse i over 300 år.
En vinstok i Champagne-produktionen leverer druer i over i 30 år. Det betyder, at når vi planter en Chardonnay-vin eller en Pinot Meunier i dag, vil den være i tjenesten frem til mindst 2050 eller længere. Til den tid vil et allerede varmere klima have ændret sig yderligere.
Allerede nu er druerne forandrede. Som udgangspunkt er de bedre end før. Det er en stor fordel i et lille firma som vores. Vi er ikke længere så afhængige af at blande reservevine, parceller eller druetyper for at lave god champagne. Det har vi udnyttet siden 2013, hvor vi begyndte at lave en ny type enkeltmarks- og årgangschampagner: vi kalder dem singler.
Men hvad kan vi forvente i de kommende år? Hvilke champagner vil vi kunne lave om 10, 20 og 30 år, og vil de have samme smag som i dag? Kan vi nøjes med at ændre vores måder at arbejde på, eller må vi forvente at plante druetyper, der trives i et varmere klima?
De tre druetyper
I dag hedder druernes treenighed i Champagne Chardonnay, Pinot Meunier og Pinot Noir. De udgør fundamentet for vinenes kvalitet i dag.
Chardonnay (billede 2) er en af de mest udbredte druetyper i verden. Den vokser i både kølige og varmere vinregioner. Oprindeligt stammer den fra Bourgogne, og herfra kom den nordpå til Champagne, hvor dens vine typisk udtrykker sig mineralsk og levende.
Pinot Noir (billede 1) har været dyrket i Champagne længe. Måske kom den sydfra med romerne i sin tid eller i hvert fald fra Bourgogne? Den foretrækker et køligt klima som i netop Champagne eller Bourgogne, hvor den giver forholdsvis få druer, der bliver til vine med stor finesse.
Endelig er der Pinot Meunier (billede 3), som er én af Pinot Noirs mutationer. I dag forbinder vi den primært med Champagne, hvor den er udbredt i Marne-dalen. Pinot Meunier har som Pinot Noir været dyrket i regionen også, før at vinen blev mousserende. Dens druer giver vine, der er afrundede og frugtrige og med – synes vi - ufortjent ry fra gamle dage for at være mindre nobel.
“Vi bruger stort set samme arbejdsform i dag næsten 100 år senere”
Oprindelige druesorter
Denne trio erstattede efterhånden stort set alle oprindelige druetyper. Fromenteau forsvandt helt og er ikke længere tilladt i champagne. Arbane, Petit Meslier, Pinot Blanc og Pinot Gris er med bare 0,3% af de samlede godt 34.300 hektar yderst sjældne, hvilket de senere år har gjort dem mere efterspurgte
I vores vinmarker vokser Chardonnay, Pinot Noir og Pinot Meunier, cirka 60 % Chardonnay og resten Pinot, mest Meunier, mindst Noir. I hele regionen dominerer Pinot Noir med cirka 38%, 32% Pinot Meunier og 30% Chardonnay.
Disse tre druetyper blev valgt først i det 20. århundrede, fordi de demonstrerede en god balance mellem sukker og syre, en kompleks smagspalet og gode egenskaber i forbindelse med den såkaldte prise de mousse, som er den naturlige proces, hvor vinen bliver mousserende.
Regler fastlagt for driftsform
Vinstokkene er plantet ved spalier. En arbejdsform, der kom til Champagne i begyndelsen af det 20. århundrede. På det tidspunkt stod vinmarkernes ejere, altså vinbønder og champagnehuse i fællesskab, foran et enormt arbejde med at genplante alle vinstokke, der var udslettet på grund af Phylloxera-epidemien (ordbog).
Arbejdet blev midlertidigt standset af Den 1. Verdenskrig. Bagefter benyttede man lejligheden til at indføre spalier og den høje beplantningstæthed, som karakteriserer Champagnes lange rækker af hækkeklippede vinstokke. Dette system passer bedre til vinkultur i et klima som i Champagne end det oprindelige, vurderede den gruppe, der definerede retningslinjer for arbejdet.
Det er stort set samme arbejdsform, vi stadig bruger i dag, næsten 100 år senere.
Det geografiske område præciseres
I 1927 fulgte den såkaldte delimitation. Det er betegnelsen for det geografiske område, hvorfra druerne må bruges til champagne (billede 1, Kilde: Comité Champagne). Der havde tidligere været eksempler på billigere druer fra andre områder i Frankrig i produktionen. Samtidig fastsatte man de syv tilladte druetyper.
AOC (AOP udenfor Frankrig) fulgte efter i 1936. Den betegner det sæt regler, der skal sikre champagnedruerne høj kvalitet. Det indeholder blandt andet krav til mængden af druer, druernes indhold af sukker, deres presning, og hvor længe flasker skal lagres.
I dag befinder disse regler sig i INAOs regi sammen med mange andre AOC’er, der er kommet til siden fra alle egne i Frankrig.
Sådan virker spalieret
Spalieret (billede 2) i Champagnes parceller hænger tæt sammen med det traditionelt kølige klima.
Når solskinstimerne er få, er det vigtigt at udnytte dem maksimalt, og det er præcis idéen. Drueklasernes placering og mængde styrer vi gennem beskæring. Ved hjælp af den dobbelte wire, holdt sammen med en klemme (billede 4), løfter vi grene op i spalieret, hvilket placerer drueklaserne, hvor de ser solen mest, og derfor modner bedre.
Spalieret betyder også, at vi kan placerere vinrankerne jævnt langs wirerne for at undgå, at de klumper sig sammen. Det giver mange ugers arbejde hver sommer (billede 3), men giver vinden bedre muligheder for at lufte bladvæggen bedre igennem, når det har regnet. Derved minimerer vi risiko for sygdomme som meldug og vinmeldug/pulvermeldug, som har plaget regionen, siden de dukkede op i midten af 1800-tallet.
Vi bruger også wirernes placering til at styre vinstokkens højde og maksimale længde: Højst 1,5 meter mellem rækkerne og mellem 0,9 og 1,5 meter langs spalieret og et defineret areal per plante.
Der vokser cirka 8.000 vinstokke i alt per hektar, hvilket er mange. Idéen er blandt andet, at den konkurrence, som er et resultat af den høje tæthed, betyder færre og bedre druer. En idé, der muligvis passer bedst i et køligt klima.
Vinstok i drift i tiår
En vinstok kan blive flere 100 år gammel. Jo ældre den bliver, jo færre druer vil den typisk give. Også selvom beskæring skal sikre både plantens vigør og et antal drueklaser.
En vinstok holder i gennemsnit over 30 år i Champagnes parceller. Men det er et tal, der er i stigning. Gennemsnitsalderen per vinstok er vokset de senere år i Champagne.
“Vi planter vinmarker på vegne af kommende generationer og har al interesse i at forestille os forholdene i 2030’erne og fremad.”
Typisk er vinstokke i mindre firmaer ældre. Vores egne vinmarker er et eksempel, men vi er ikke ene om først at genplante, når det er nødvendigt. At genplante er dyrt, kræver mange timer, og hvorfor ændre noget, hvis det stadig virker?
Vores egne parceller er plantet i perioden mellem 1960’erne og i 1980’erne. Hvert år planter vi nogle 100 nye vinstokke som erstatning for dem, der er bukket under for diverse sygdomme.
Sådan vedligeholder vi vinmarker, vi har overtaget fra forældre og bedsteforældre. Vi planter også på vegne af kommende generationer, og har derfor al interesse i at kunne forestille os forholdene i 2030’erne og fremad.
Lad os derfor tage temperaturen på det, vi kan vide, og bagefter på det, vi kan ane.
Temperaturer i Champagne
Sammenlignet med perioden mellem 1960 og 1990 er gennemsnitstemperaturen i Champagne steget 1,1 grad Celsius. Det betyder mere sol, lidt mindre regn og lidt varmere nætter.
Blandt konsekvenserne er tidligere vinhøst og mindre syre og mere sukker i druerne.
Da jeg kom til Champagne i 2003, undrede jeg mig over, om ikke efterårets store stæreflokke kunne være et problem for druerne. Jeg fik fortalt, hvordan store net tidligere blev lagt over vinstokkene netop for at forhindre fugle i at spise druerne før vinhøst.
Jeg så et gammelt foto fra 1970erne, hvor familien iført grønne regnfrakker fjerner net lige før høst i les Crochettes-parcellen i Soulieres (billede 1). Jeg så endda nettene, der havde samlet støv i tiår i en gammel lade. De har ikke været i brug længe, for i dag er vinhøsten for længst slut, inden stærene kommer.
Af og til løser opvarmningen et problem.
Mere sol, mere sukker
På 30 år er vinhøsten rykket 18 dage frem i kalenderen. Champagnes klima er ikke længere helt så marginalt for vinkultur, som det var engang. I dag har Épernay en årlig gennemsnitstemperatur på cirka 11 grader Celsius. Tidligere lå den omkring 10 grader Celsius, og det er ikke ret langt fra de 9, der normalt er minimum for at dyrke vin.
Den ekstra varme, de flere soltimer bekommer Champagnes druer godt. Det generelt varmere vejr om vinteren betyder, at knopperne springer tidligere ud om foråret. Druernes cyklus fra blomst til høst er forkortet til cirka 85 dage. Derfor finder modning sted om sommeren, hvor dagene er længere og varmere end om efteråret, hvilket ophober mere sukker i druerne. Der er også mere CO2 i atmosfæren, oplyser Comité Champagne, hvilket får fotosyntesen (*) til at virke bedre.
Mere sukker i druerne betyder, at druemosten under den første alkoholiske gæring udvikler op til 0,8% vol. mere alkohol end før. Dermed kan det være en mulighed at undlade chaptalisering – det vil sige tilsætte rørsukker til den friskpressede druemost - for at nå 11,5 % vol. alkohol, som er målet for den første alkoholiske gæring. Alain Gérard måler sukkergraden flere gange, før vinhøsten begynder (billede 2).
Note (*) Fotosyntesen: Planter optager føde via den proces, der hedder fotosyntese, hvor blade optager lys, CO2 og vand og forandrer dem til ilt og druesukker (glucose).
Æblesyre og pH-værdi
Parallelt med den øgede mængde af sukker er også druernes indhold af den skarpt smagende æblesyre faldet. Det hænger sammen med at druerne er mere modne end tidligere.
Druernes syre er nødvendig for at opnå den friskhed, som er et af en champagnes karakteristiske træk. Derfor er det vigtigt at bevare en vis mængde syre i druerne.
Det er ikke nødvendigvis noget større problem i første omgang, da mange af Champagnes vine gennemgår den såkaldte malolaktiske gæring. Denne proces går netop ud på at omdanne den skarpe æblesyre til den mere afrundede mælkesyre. Processen finder sted spontant ved en bestemt temperatur. Men det er også muligt at blokere den, og bevare æblesyrens mere skarpe bidrag.
Et andet udtryk for vinens indhold af syre er dens pH-værdi, som har ændret sig minimalt de seneste 20 år trods variationer mellem årene. Ifølge Comité Champagne drejer det sig om at holde mostens niveau af kalium lavt. Hvis det er lavt, vil pH-værdien også være det.
Der er flere muligheder for at arbejde med niveauet for kalium i druerne. Vi kan bruge mindre gødning, anlægge naturlige græsser eller så planter i vinrækkerne, men også plante vinstokke, der er podet på mindre produktive grundstammer (*) eller presse druerne mildere og mere progressivt.
Note (*) De mest almindelige grundstammer til podning af Champagnes vinstokke er 41B, som passer til især kalkrige jorder og SO4, der passer bedre i jorder, der har mindre kalk. Endelig er der 3309C, der passer i jorder med lidt calcium. Vores vinstokke er primært podet på 41B, men der er også lidt SO4.
Ændret indhold af kvælstof
En tredje parameter, som er påvirket af klimaets forandring, er druernes indhold af forskellige mineraler. Deres sammensætning har en betydning i vinificeringen.
Hvis druerne for eksempel har et lavt indhold af kvælstof, er det nødvendigt at overvåge gæringerne mere omhyggeligt, fordi det øger risikoen for forstyrrelser. Vi så det, da vi pressede Chardonnay-druer til vores første single (Solliage fra 2013), hvor druerne lå lavt på kvælstof. Siden har vi øget opmærksomheden på fænomenet.
Vi har med andre ord allerede ændret vores arbejdsform både ude og inde som reaktioner på nye udfordringer i vinmarkerne.
Lad os tage et kig på de seneste års udvikling i Champagne.
Varmerekord siden 2015
I Champagne opfatter vi 2015 som det første i en række år, der er varmere end tidligere.
Disse år er ikke ens, men de har nogen fælles træk. Det gælder for eksempel voldsomme mængder af regn om vinteren og meget lidt eller ingen regn om sommeren, tidligere vinhøster og et nyt mønster for druernes modning, som vi derfor holder endnu mere vågent øje med end tidligere.
“De varme år er ikke ens, men de følger et nyt mønster med hensyn til nedbør, høstdato og druernes endelige modning”
I 2018 nåede termometeret over 42 grader Celsius en julidag i Champagne. Det er stadig rekord. Soulieres nåede ikke over de 42. Det var stadig varmt nok til, at en flok Pinot Meunier-vinstokke i flere af vores parceller blev grillet til en fuldstændig indtørret tilstand, der var langt på den anden side af rosiner. Disse klaser sad ubeskyttet i solsiden (billede 3 fra 2015).
Siden har Meteo France kvalificeret hvert år som det varmeste.
Arbejde med bladvæggen
De ekstreme udsving betyder, at druerne kan have behov for bedre beskyttelse bag bladene.
Tidligere klippede vi bladvæggen, for at druerne kunne slikke mere sol. Nu skal vi måske fremover bevare bladene, for at de kan beskytte druerne mod varmeskader.
Om sommeren sender vi en vintraktor gennem rækkerne for at klippe planternes blade og skud på top og sider. Denne såkaldte rognage foregår én gang om ugen, fra vinen blomstrer i juni, og til den stopper væksten normalt i august for at afbalancere vinstokkens vigør.
Det er et eksempel på, hvordan vi kan tilpasse visse arbejdsformer til et ændret klima indenfor AOC-reglerne.
Men et firma i vores størrelse kan ikke lave forsøg med risiko for udbytte som indsats. Vi har derfor brug for mere viden fra vinmarksforskning for at vide, hvordan vi bedst forholder os, før vi kan ændre vores nuværende arbejdsform.
Interessant nok undersøger Comité Champagnes vinmarksforskere også, hvordan arbejdet med bladvæggen påvirker druernes indhold af æblesyre.
Overfladisk pløjning
En anden mulighed for at hjælpe druerne til at bevare den vigtige syre er at pløje overfladisk mellem planterne. I vores firma har Alain har efterhånden eksperimenteret med arbejdet siden 2013, og han udvikler jævnligt mulighederne med nye redskaber på traktoren (billede 1 under).
I øjeblikket er vores filosofi at forstyrre jordens liv så lidt som muligt. Vi roder ikke det hele op ved hver passage. Vi holder vinstokkene nogenlunde fri for andre planter og lade så vidt muligt resten passe sig selv. Vi kan dog ikke lade det vokse frit (Læs mere her).
Konkurrence om jordens næring
Vinstokkene er nogle år tydeligt presset i den voldsomme konkurrence med de naturligt voksende planter om vand og næringsstoffer. Som konsekvens har vi et lavere udbytte end tidligere. Dog normalt stadig nok til at nå kvotaen (ordbog).
Men vinens vigør er også presset, og det er ikke nemt at finde gode løsninger
Vi har flere gange sået diverse planter i rækkerne som bidrag til jordens næring i form af grøngødning (billede 2 under). Den endelige konklusion er ikke klar, men vi er fortrøstningsfulde.
Arbejdet med jorden betyder, at den bevarer fugt bedre i de øvre lag. Vi kan simpelthen se, at jorden ikke er knastør som overfladen trods manglende eller meget lidt regn.
Learning by doing
Arbejdet med jorden er en proces under konstant udvikling. Det står ret klart.
Hvert år har udfordringer, nogle gange har ingen her set magen.
Svaret findes ikke længere i det, vi plejede at gøre men snarere i det, vi kan udvikle ved at kombinere viden om egne parceller med vejrets udvikling og idéer fra fagpresse og af og til kolleger. Kreativ tænkning er nyttigt. Nogen gange må vi også have mod.
“Svaret findes ikke længere i det, vi plejede at gøre, men snarere i det, som vi kan udvikle.”
Parceller og deres indhold er i udvikling, og druerne og deres smag er heller ikke længere helt den samme. En klar udfordring, hvis man laver champagner med samme smag hvert år. Vores enkeltmarkssingler smager som deres år. Det besluttede vi, da vi begyndte, og det er til vores fordel nu.
Bredere vinrækker som ny dyrkningsform
En mere generel tilgang til problematikken med konkurrence mellem småplanter og vinstokke vil måske komme fra forsøgsparceller.
Comité Champagne har i samarbejde med INAO eksperimenteret med vinstokke siden 2005. De er plantet i bredere rækker og med større afstand mellem vinstokkene. Resultaterne er netop publiceret i marts 2021.
Parcellerne har en lavere tæthed på mellem 3.790 og 6.170 vinstokke per hektar mod aktuelle cirka 8.000 vinstokke per hektar. Planterne bliver beskåret i en højde på højst 2,20 meter, hvilket er væsentligt højere end i dag.
Comité Champagnes konklusion er, at forsøgsvinene er lidt mindre udsat for frost om foråret, og at druerne bevarer syren lidt bedre og med en lidt lavere pH-værdi. Udbyttet er mindre men stort nok til at nå kvoten (ordbog) i et gennemsnitligt år. Men de bredere vinrækker er ikke hele løsningen på opvarmningens udfordringer.
Projektet med fordele og ulemper har været heftigt diskuteret hele sommeren 2021. Et af de helt store kritikpunkter er, at vine, der er lavet af druer fra forsøgsmarker, afviger fra det, kritikerne ønsker at lave champagne af.
Sidst i juli 2021 afgjorde et flertal af de valgte i Syndikatet for vinbønder, at de nye brede rækker og højere vinstokke fra 2023 skal være en godkendt produktionsform i Champagne. Der er langt fra enighed om dette. Et af kritikpunkterne er, at det vil gøre det muligt at indføre en mere industriel stordriftsproduktionsform. Det er i høj grad flere af de små uafhængige vinbondebrands, der er imod. Vores mening er, at denne dyrkningsform ikke ser ud til at besvare problemstillinger i forbindelse med opvarmning, og derfor under alle omstændigheder ligner en mellemløsning. Den slags undgår vi at bruge vores tid på.
En mulighed er at tillade denne dyrkningsform indenfor AOC-reglerne som en mulighed og ikke et must.
Den æstetiske kvalitet
Kulturlandskabet i Champagne blev Unesco-klassificeret i 2015. Det er en kilde til stor stolthed i Champagnes vinprofession. Da den visuelle identitet indgår som en del af klassifikationen, er det vigtigt at landskabets udseende fortsat tilfredsstiller denne standard (billede 3, 4: Champagnes kulturlandskaber med udsigter fra landsbyen Chavot-Courcourts vinmarker og fra Hautvillers mod Épernay).
I forsøgsvinmarkerne er vinstokke beskåret i en højde på op til en meter over de traditionelle former. Selvom det betyder en visuel forskel, er den æstetiske kvalitet vurderet som neutral eller ligefrem positiv.
Opvarmning kan betyde farvel til vinområder
I 2020 præsenterede en gruppe forskere fra hele verden, herunder INRAE og Bordeaux Science Agro fra Frankrig, deres undersøgelser af opvarmningens virkninger i vinmarker over hele verden med en fremskrivning af yderligere påvirkning fremover (**).
56% af vinområderne kan forsvinde ved en gennemsnitlig opvarmning på yderligere 2 grader Celsius i 2050 og tallet er 85% ved en gennemsnitlig opvarmning på 4 grader Celsius i 2100.
En måde at tilgå denne udfordring er at plante nye vintyper, der er tilpasset de ændrede forhold. Det vil reduceret tabet med 50% i 2050 og med en tredjedel i 2100, viser forskergruppens resultater.
Hvordan stiller det Pinot Noir eller Chardonnay i Champagne?
Note (**) I. Morales-Castilla, I. Garcia de Cortazar-Atauri, B. I. Cook, T. Lacombe, A. Parker, C. van Leeuwen, K. A. Nicholas, et E. M. Wolkovich, Diversity buffers winegrowing regions from climate change losses, Proceedings of the National Academy of Sciences 27. januar 2020.
Nye og gamle vintyper som svar på varme
Forskergruppen peger på, hvor vigtigt det er at lære, hvordan de vintyper, vi kender i dag, kan tilpasse sig udvikling og opvarmning.
“Vi kan forestille os Chardonnay i et varmere klima, men hvad med de kølige Pinot Noir og Pinot Meunier?”
I Champagne kan vi forestille os, at den fleksible Chardonnay fortsat vil kunne vokse i et varmere klima. Det gør den allerede over alt i verden. Men hvad med de kølige fætre Pinot Noir og Pinot Meunier?
En mulighed er at lede efter gamle vintyper, eventuelt mutationer, som i sin tid blev opgivet, fordi deres udvikling passede dårligt. For eksempel kan en vintype, hvis druer tidligere modnede for sent, måske nu vise sig perfekt i et varmere klima, hvor dens druer først modner endeligt efter den varmeste del af sommeren og derved ikke bliver ødelagt af for megen sol.
Den slags spørgsmål finder nogle svar ved at følge en forsøgsmarks udvikling i mange år sideløbende med, at den vin, som man kan lave af druerne, bliver smagt og evalueret. Fuldstændig som forsøget med de bredere rækker i Champagnes vinmarker.
Forskning, der kombinerer vinstokkens vækststadier med scenarier for fremtidig opvarmning viser at nordgrænsen for vindyrkning kan flytte sig så højt mod nord som 55 °N (det sydligste Danmark). Videre, at mulighederne i det sydlige Europa for at dyrke vin kan vise sig væsentligt bedre end oprindeligt frygtet, fordi en vinstok er ret fleksibel så længe dyrkningsmetoderne er tilpasset et forandret klima (Cukierman, Quénol, Bouffard).
Valg af podestamme (*) kan få en central betydning. Traditionelt er denne udvalgt efter overvejelser om et ønsket udbytte samt vigør, men i dag arbejder forskere med at udvikle podestammer, der for eksempel bedre tilpasser sig tørkeperioder.
(*) Vinstokke består som udgangspunkt af en podestamme, som er vinstokkens roddel, og en podekvist, som er den frugtbare del som for eksempel Chardonnay og Pinot Noir. Den såkaldte Phylloxera-lus ødelægger rødderne af frugtbare dele som Chardonnay og Pinot Noir (typen vitis vinifera), men ikke af den vintype, man udvikler podestammer af (amerikansk vin af typen vitis repestris). En vinstok er derfor podet sammen af to dele.
Forbrugere og vinbønder i nøgleroller
Nye druetyper kan spille en rolle som svar på varmere forhold i vinmarker. Derfor vil et vigtigt arbejdsfelt være at oplyse og undervise champagnenydere i disse nye typer for at forberede på forandring og at give lyst til at prøve og smage nye druer og vine.
Men vinbønderne skal også indstille sig på mere end nye arbejdsmetoder. Og det er de også, i hvert fald statistisk set:
I en undersøgelse, offentliggjort i marts 2021 i Le Vigneron Champenois, Comité Champagnes fagblad, svarer 89% ud af 289 respondenter fra forskellige driftstyper i Champagne positivt i forhold til eksperimenter. 24% er parat til at dyrke nye druesorter.
Selvfølgelig er Champagne-vinenes fortsatte typicitet helt central for mange respondenter. Det er vigtigt med løsninger, hvor vinene fra Champagne kan bevare et godt niveau af syre.
Foreløbigt opfatter vi erfaringsudveksling og ikke mindst deling af løsninger med naboer og kolleger som vigtige trædesten på vores fælles vej til fremtiden.
“Vi opfatter erfaringsudveksling og ikke mindst deling af løsninger med naboer og kolleger som vigtige trædesten på vores fælles vej mod fremtiden”
Lokale og globale beslutninger
Vi tog fat på denne tidsrejse med spørgsmålet om hvad vi kan forvente om 10, 20 og 30 år. Få er bedre kvalificeret til at kigge i krystalkuglen end relevante forskere med deres fremskrivninger. Derfor får de det sidste ord:
Fremtiden for de klassiske vinzoner vil afhænge af menneskelige beslutninger, skriver de. Videre, hedder det, kan arbejdsformer og valg af vintyper ændres på lokalt plan, men selve fremtiden for vinområder afhænger af politiske og samfundsmæssige beslutninger på verdensplan.
”På lokalt plan vil tilpasning at arbejdsmetoder i vinmarker og valg af tilpassede vintyper tillade at forhindre i det mindste delvis, at visse vinområder forsvinder.”
Og videre:
”Men på verdensplan vil vinområders fremtid afhænge af politiske og samfundsmæssige beslutninger, som vil blive taget i de kommende år, og af udledning af drivhusgasser og den deraf følgende globale opvarmning,” hedder det i pressemeddelelsen fra blandt andre INRAE.
Ingen kan forudse graden af forandring helt og heller ikke hele retningen, men business vil ikke være usual. Vi må alle lære at tage os aktivt af det.
Kildeeksempler:
Agrisource : Planter des cépages adaptés (besøgt den 1/10 2021) (på fransk)
Bonal, Francois : Histoire du champagne (site : Maisons de champagne ) (besøgt den 1/10 2021) (på fransk)
Comité Champagne : S’adapter au changement climatique (PDF) (besøgt den 1/10 2021) (på fransk)
Cukierman Jérémy, Quénol Hervé, Michelle Bouffard: Quel vin pour demain, Dunod 2021 (på fransk)
INRAE : Adapting winegrowing regions to change (besøgt den 1/10 2021) (på engelsk)
Plan dépérissement vigne : État des lieux en Champagne (besøgt den 1/10 2021) (på fransk)
Le Vigneron Champenois, Mars 2021 ( (på fransk)