Champagnejord: Sådan får alle planter mad
Nye metoder i parcellerne giver vinstokkene konkurrence med andre planter om næring. De dele af planten, der befinder sig over jorden, indtager næring fra solen via bladene gennem fotosyntesen (*). Men der er også en anden og skjult del af måltidet, der finder sted under jordens overflade. Og disse underjordiske tilskud er ligeså væsentlige for trivslen som solens stråler.
Den gode, sunde madpakke er imidlertid ikke klaret ved, at planterne stikker deres rødder ned i dybet for at hive de gode grundstoffer op til fortæring. Planter fra de højeste træer til det mindste græs arbejder sammen med andre arter nede i jorden for at skaffe mad. En vinstok i Champagne er ikke anderledes end alle andre.
Vi arbejder med jorden for at hjælpe dem dernede med at levere et sundt måltid til dem deroppe.
Note (*) Fotosyntesen: Planter optager føde via den proces, der hedder fotosyntese, hvor blade optager lys, CO2 og vand og forandrer dem til ilt og druesukker (glukose).
Kunsten at arbejde med jorden
En vinmark er ikke et naturligt miljø. Den er plantet og kontrolleret af vinbønderne, af os. Vinstokkene vokser meget tæt på hinanden. Det ville aldrig forekomme tilsvarende i naturen.
Vi tager af og til jordprøver i parcellerne, hvis indhold vi får analyseret på et laboratorium. Men jorden ændrer sig kun langsomt. Nok så vigtige er vores egne observationer. Hvordan har vinstokkene det? Hvilke planter gror ellers i parcellen? Hvilke ændringer ser vi i forhold til sidste år eller bare sidste måned?
Svarene fortæller os om, hvad der sker under den grønne overflade. De er en nøgle til at forstå, hvad der ellers er usynligt. Et vigtigt input i forhold til vores valg af metoder
Fra konventionel drift til eksperimenterende
Vi mener selv, at vi har flyttet os ret langt, siden denne omstilling begyndte.
Vi arvede en klassisk, konventionel vindrift baseret på herbicider, insekticider og pesticider (billede 2 ). Siden har vi udviklet et mere moderne bud. Her spreder andre planter sig naturligt. Vi pløjer vinmarkerne til en vis grad og eksperimenterer med grøngødning og senest også biodynamiske præparater.
Hvad med at tage en tur med os gennem disse sidste 15 års erfaringer på overfladen, før vi graver os længere ned under jorden?
“Vi lod planter sprede sig naturligt over alt i denne parcel, og der var hurtigt en rig artsvariation.”
1. erfaring: Græs og andet grønt i rækkerne
I 2006 overtog vi en god halv hektar Pinot Meunier-planter i en miserabel tilstand. Vi anede faktisk ikke, hvordan vi bedst kunne tage os af parcellen. Vi forventede at genplante den i løbet af få år.
I mellemtiden ændrede vi beskæringsmetoden. Kort fortalt går det ud på at fjerne de fleste grene hver vinter på en måde, der sikrer et udbytte og vinstokkens kraft (vigør). Vi havde overtaget en parcel, der var blevet beskåret, som vinden blæser. Vi indførte Cordon-systemet, der passer blå druer godt (billede 4).
Omkring samme tid dukkede enherbement op som et krav i vinrækkerne. Det betød, at vinbønderne fra den tid enten måtte så græs eller lade planter sprede sig naturligt mellem rækkerne på en tredjedel af deres vinjord. Også jordstykker for enden af parceller skulle være grønne i stedet for nøgne. Derved kunne brug af herbicider begrænses, og erosion afhjælpes til en vis grad.
Vi lod planterne sprede sig naturligt over alt i denne parcel, og der var hurtigt en rig artsvariation.
Få år senere havde de før så spinkle vinstokke i den misrøgtede parcel rettet sig betragteligt. Korrekt beskæring er alfa og omega, og da vi først så, hvor godt vinstokkenes vigør havde forbedret sig, droppede vi planer om at genplante.
Udbyttet er til gengæld aldrig blevet stort. En af grundene er, at vinstokkene må konkurrere med de naturlige græsser om næring. Siden er der kommet græs til i de andre parceller i alle rækkerne såvel som den halve hektar med Pinot Meunier. Nu arbejder vi på at mindske konkurrencen mellem vin og græs i vores tre hektar.
2. erfaring: Pløjning i rækkerne
Den næste store forandring kom, da Alain Gérard fik fat i nyt værktøj. En ny vinmarkstraktor er alt for dyr for et firma i vores størrelse. Vi ventede på at købe en brugt. I 2012 lykkedes det at finde en veteran enjambeur i god stand og med det ønskede udstyr. Den, der vil stoppe stoppe herbicider, må finde en anden måde at fjerne græsset. For eksempel med udstyr som skiver og inter-ceps (*) (billede 1).
At arbejde med jorden er en aktivitet, hvor man opbygger en masse erfaring med tiden. Vores metode har ændret sig fra at fjerne en hel del af græsset til overfladisk arbejde omkring vinplanterne (billede 2) for at forstyrre processer under jorden så lidt som muligt.
Vi plejer at begynde arbejdet i marts, og arbejder så det hele igennem i hvert fald to gange eller flere i løbet af foråret. Derefter er vi igen afsted, når de forskellige planter i vinrækkerne er afblomstret, og endelig en sidste gang efter vinhøst for at berede jorden til den næste vækstsæson.
Det er et arbejde, der aldrig er helt det samme fra år til år. Udgangspunktet er vores observationer af vinmarkernes tilstand. Er der vådt, er der tørt? Er der mangler, er der overflod? Blomstrer tidslerne? Er der få druer, er der mange?
Når vi lader planter vokse naturligt frem i vinrækkerne, påvirker det vinstokkene. Men hvis vi omvendt fjerner, hvad der vokser i rækkerne, vil nye planter vokse i stedet for dem, vi har fjernet. Da vi ikke har tid til at pløje hver uge, vil der altid være planter, som konkurrerer om næring. Og det kan vi spore på vinstokkenes grenvækst.
Løsningen er umiddelbart enkel. Hvis flere sidder med omkring bordet, må værten komme med mere mad, n’est-ce pas?
Note (*) Interceps betyder direkte oversat ”mellem vinstokkene” og er et værktøj til traktoren, der fjerner planter mellem vinstokkene. Skiverne, et andet værktøj, arbejder i selve gangen mellem rækkerne af vinstokke.
“Vi kan så arter, der bringer næring til jorden i stedet for at konkurrere med vinstokkene om den.”
3. erfaring: Grøndække i rækkerne
Idéen med grøngødning er forholdsvis almindelig indenfor landbruget og i haver, men den har ikke været udbredt i vindrift. Vi besluttede os for at prøve i 2019 og igen i 2020.
Et grønt dække er en blanding af planter, som vi sår på en linje mellem vinrækkerne henimod sommerens slutning. Det betyder, at frøene primært vil gro det følgende forår. Ideelt set vil planterne derfor først nå deres fulde højde, når vi er færdige med vinterens og det tidlige forårs beskæring og opbinding af vingrene.
Disse dækplanter vil tage pladsen fra andre planter, der ellers ville være vokset frem. På den måde kan vi kontrollere en del af det, der vokser i jorden, og vælge arter, der bringer næring til jorden i stedet for at konkurrere med vinstokkene om den.
Det typiske valg er en blanding af frø: for eksempel en kornsort, et medlem af korsblomst-familien og en bælgplante. Fokus for vores 2020-blanding var en bedre tilførsel af kvælstof (billede 4).
1) Kornsort: Havre, som restrukturerer jord med sine trævlerødder og binder kulstof.
2) Korsblomst: Sennep, som gennemtrænger jord med pælerødder og binder kvælstof.
3) Bælgplante: Fodervikke, som opsamler kvælstof fra luften og binder den.
Idéen er at fjerne de fuldt udvoksede planter ved hjælp af et sæt ruller, der kan monteres på traktoren. Planterne vil efterhånden gå i opløsning direkte i vinmarkerne, hvilket vedligeholder jordens muldlag og begrænser udledning af drivhusgasser en smule, fordi planterne binder kulstof og kvælstof (*).
Vores foreløbige erfaring er, at vi kun har en kort periode, hvor vi kan så, fordi somrene har været så tørre de senere år. Frøene har brug for lidt varme men også regn for at udvikle sig. Billede 3 viser akkurat vores lavteknologiske arbejdsredskab. Vi spreder frø på linje ved at ryste dem ud af en plasticflaske uden skruelåg.
Vi har tænkt os at så igen i 2021, og regner med, at vinstokkenes grene vil vokse bedre og kraftigere. Derefter kan vi forsøge at så planter, der kan beskytte mod sygdom og derved nedsætte brug af sprøjtemidler. Også selvom vi fra 2021 kun bruger produkter, der er godkendt til økologisk produktion.
Konklusion lader foreløbigt vente på sig. Fordi det blev et frostår af de store.
Note (*) Hvis planter ikke bidrager til at opmagasinere kulstof (C) og kvælstof (N) i jorden, vil de i stedet binde sig til ilt (O) og skabe forbindelserne CO2 og N2O, der begge er drivhusgasser.
Udbredt forårsfrost i Champagne
De første dage af april 2021 bliver næppe glemt lige med det samme i Champagne. Sandsynligvis vil perioden kvalificere sig som den mest udbredte forårsfrost i regionen siden 2003.
Den 7. april om morgenen så vi vinmarkerne – og alt andet – dækket af små, runde kugler af hård sne/is (billede 1). Vi havde også set isen falde først på aftenen dagen før uden skygge af chance for at smelte. Et forventet skrækscenario, fordi der på forhånd var annonceret frost de følgende morgener.
Indlysende nok regnede vi med skader blandt de tidligt udviklede Chardonnay-vinstokke. En måned senere, midt i maj, var det stadig ikke helt nemt at evaluere skaderne. Nogle parceller var frosset slemt, andre groede trods alt.
Det er sværere at vide, hvordan planterne mere generelt har klaret frostangrebet. De kommende år vil vi sandsynligvis se nogle vinstokke, der ikke er stærke. Måske vil de have svært ved at modstå sygdom eller pludselige temperaturskift. Vi vil måske se skrøbelighed, hvis årsag vi ikke kan kende helt præcist. Men frosten i 2021 kan spille en rolle.
Den har til gengæld også været en glimrende mulighed for at give os i kast med et projekt, som vi længe har haft i kikkerten nemlig biodynamiske metoder. I dette tilfælde er planten baldrian oplagt, fordi denne plante i form af æterisk olie kan hjælpe vinstokkene til at genvinde styrke og kraft (vigør).
Behandlingerne kombinerer gerne flere præparater, og vi valgte den såkaldte 500P (*) (billede 2) for at stimulere jordens aktivitet.
Note (*) Nummer 500P er en præparat på basis af kokasser i kohorn, der har været gravet ned i jorden i seks måneder. Vi opfatter nedgravningen, som en proces, der får indholdet til at disintegrere hurtigere. Det betyder, at jorden vil optage det hurtigere, når vi har spredt det. 500P er desuden tilsat de seks præparater, der anvendes i forbindelse med den specielle, biodynamiske kompost (Røllike, kamille, brændenælde, egebark, mælkebøtte og baldrian).
Seneste erfaring: biodynamiske behandlinger
Vi havde udset os en række passende dage (*) i april til denne første oplevelse med biodynamikken. Naturligvis efter at have tjekket op på udstyr, timing, vejrudsigt og praktisk fremgangsmåde, som Alain Gérard havde stiftet bekendtskab med på en uddannelsesdag hos en biodynamisk champagnebonde for nogle år siden.
Alain hældte en afmålt mængde 501P ned i en ditto afmålt mængde opvarmet regnvand (37 grader Celsius)(picture 2), og derefter tog vi fat på at dynamisere vandet. Det går ud på at røre vandet rundt i serier af bestemte, kraftige, cirkulære bevægelser gennem en time. Når dynamiseringen er slut, har man tre timer til at bruge vandet. I dette tilfælde skal spredningen gennemføres i de tidlige aftentimer, ikke under direkte sol og gerne i forbindelse med lidt fugt (billede 3).
Naturligvis lærer man ikke et system som den biodynamiske tænkning at kende, fordi man har læst én bog eller brugt præparaterne få gange. Vi har tænkt os at stifte nærmere bekendtskab med idéerne, efterhånden som behovet opstår, og det passer med andre idéer.
Note (*) En passende dag betyder passende i forhold til den biodynamiske Maria Thun kalender som opdeler dage i rod, blomst, frugt og blad-dage. En god dag for nummer 500 er en roddag.
Mange aktive kræfter
I en vinmark arbejder mange aktive kræfter samtidig. Som beskrevet yder vores forskellige metoder deres bidrag. Vi vil observere vinstokkene og deres udvikling i 2021 som i alle andre år. Men vi regner ikke med, at vi hurtigt vil kunne at spotte, hvad der gør en forskel.
Højst sandsynligt vil det alligevel også dreje sig om en kombination af nye metoder og gamle i samspil med vejr og vind.
Din guidede tur gennem vores arbejdsmetoder i vinmarkerne er ved at være slut. Forhåbentlig har du fået en idé om, hvordan det system af vinstokke, jord og klima, som vi arbejder med, er i konstant vekselvirkning for at sikre planterne den næring, de har brug for.
Vi kan se, hvad vi får ud af vores arbejde over jorden. Nede i mørket er det sværere at følge med i udviklingen.
Lad os først lige se på, hvad jorden overhovedet er for noget.
“Vinstokke og andre planter har brug for både mineralske og organiske komponenter fra jorden for at trives.”
Grundfjeldet i Champagne
Jord er sat sammen af to former for sedimenter af forskellig oprindelse. Den ene er mineralsk, og er nedbrudt fra grundfjeldet. Den anden er organisk, og består af rester fra planter og dyr. Vinstokke og andre planter har brug for begge dele.
I Champagne er jordens mineralske indhold rigt på kalk. Regionens bakker og dale ligger på et grundfjeld af kalksten, der er aflejringer fra et lavt hav, der dækkede hele området og mere til for 90 millioner år siden. De forskellige typer af kalksten er forstenede aflejringer, der levede i dette lave vand.
Tag en imaginær spade med dig og grav ned i enhver parcel. I nogle tilfælde vil du møde det hårde lag af kalk og kridt (billede 3 forneden: et kalkbrud ca 1,5 kilometer fra vores vinmarker i Soulieres) ret tæt på overfladen, og i andre tilfælde må du grave adskillige meter ned, før du støder på det hvide lag. Det afhænger af, hvor du befinder dig (billede 4 ovenover viser rødder og kridtlaget i cirka 1 meters dybde i Loisy-en-Brie i forbindelse med konstruktion af mur til højre i billedet).
Champagnes kalk er forklaringen på, at kunstvanding ikke var aktuelt i flere hundrede år.
Kalkstenen suger både vand og varme, som den derefter giver fra sig igen. Kalken virker som en svamp, og den kan opsuge vand svarende til 40% af sin egen vægt. I dette underjordiske reservoir kan vinstokkene finde vand efter behov, når først deres rødder er lange nok.
Sammensætningen af den øvre del af vinjorden afhænger af området. I departementerne Marne og Aisne er ler- eller sandjord blandet med kalk, og i de sydligere departementer Aube og Haute-Marne består jorden primært af mergel og kalk.
Planter har brug for næring fra jorden
Den organiske del af jorden er i konstant forandring. Vind og vand er en konstant påvirkning. Frost og efterfølgende tøvejr forandrer jordens struktur. Hedebølger, men også vind, udtørrer jorden, som blæser væk. Storme med kraftig regn skyller overfladejorden ned, også i parceller med ringe hældning. Her viser græsserne deres styrke, når de holder jorden på plads.
Hver gang vi pløjer jorden, risikerer vi at ødelægge dele af denne fine balance. Derfor har vi med tiden ændret vores tilgang til pløjning. For flere år siden gik vi over til at bearbejde jorden overfladisk. Det forstyrrer mindre.
Det er her, at planterne bruger deres rødder til at komplementere deres ernæring. De har imidlertid brug for bestemte enzymer for at kunne optage de nødvendige komponenter. Enzymerne bliver produceret af orme, svampe og bakterier, der lever i planternes rodzoner (mycorhize).
Som modydelse leverer planterødderne glukose og andre elementer, som enzymproducenterne ellers skulle skaffe selv. Det er et eksempel på en perfekt symbiose, hvor hver organisme specialiserer sig og derpå bytter sig til resten af sine fornødenheder med andre eksperter.
Valg af gødning
I denne jord vokser vinstokkene. I løbet af adskillige tiår vil der aldrig vokse andet end vinstokke. Kun hvert 30. år eller endnu sjældnere kan en parcel henligge uden vinstokke i et års tid. Vinmarker er monokultur, og i Champagne planter vi tilmed meget tæt.
Det manglende sædskifte betyder, at vi må berige jorden for at undgå, at den bliver udpint.
Gødning er med andre ord nødvendig. Men både typen og mængden er nøje udvalgt og beregnet. Vinstokke er nøjsomme planter. Store mængder gødning giver ikke nødvendigvis gode druer.
Den bedste gødning leverer køerne, men kun få har adgang til kokasser. Vores valg står i lighed med de fleste andre vinbønders mellem syntetisk og organisk gødning. Vi har brugt den sidstnævnte i form af guano i over 10 år (billede 2). Vel at mærke i en mængde, der er beregnet efter og afstemt med andre tilførsler af kvaste grendele i kølvandet på beskæringen og senest også organisk materiale fra vores grøndække i alle parceller. På den måde bliver måltidet akkurat tilpas.
Vi kan passende runde turen gennem jorderne af med et mere konkret blik på vores parceller.
Jorden i vores parceller
Vores vinmarker ligger tre forskellige steder, fordelt på kommunerne Soulières og Loisy-en-Brie. De er geografisk placeret mellem Vertus i Côte des Blancs-regionen og Petit Morin-dalen lidt længere mod syd.
Området ligger 250 meter over havets overflade på en skråning, der er orienteret nord-syd på sine første kilometer og dernæst skifter retning til øst-vest.
Parcellen les Crochettes i Soulières skråner ganske lidt og er orienteret mod øst. Kalken ligger mere end en meter under overfladen i dens laveste del. Den øverste del af jorden er en blanding af sandjord og kalk. Morgendug kan forekomme om efteråret, men parcellen er normalt forskånet for forårsfrost (billede 1 t.h. viser jordprøve). Frostbilledet foroven er taget i les Crochettes.
Den anden parcel i Soulières er les Belles Feuilles, som ligger på en saddelryg mellem kommunerne Soulières og Givry-les-Loisy. Den er orienteret øst-vest og får maksimal sol fra tidlig morgen til solnedgang. Kalklaget er ikke langt fra overfladen, hvilket dræner jorden godt (billede 1 t.v. viser jordprøve). Det første billede helt foroven er taget i les Belles Feuilles-parcellen.
Den sidste matrikel (lieu-dit) er les Vieilles Grand-mères udenfor Loisy-en-Brie. Her har vi fem parceller, som er plantet på en skråning, der er formet som en næsten perfekt halv skål, der vender mod sydøst. Her er topjorden leret og kalklaget begynder længere nede, især i den øverste del. Vinstokkene vokser sig mere kraftige i denne rigere jord, end vi ser i Soulières-parcellerne. Billede 2 helt foroven er taget i den øverste Chardonnay-parcel.
Vinmarkerne i Loisy-en-Brie tørrer ikke lige så hurtigt efter regn, hvilket har en betydning for, hvornår vi dér kan arbejde med maskiner. En underjordisk kilde strømmer under en del af parcellerne, og når det regner meget, er der risiko for erosion, hvis store mængder vand skal fra skoven foroven ned til bunden. Græsserne i alle vinmarker har begrænset risikoen for erosion betydeligt.
Ingen endelig destination
Lad os som afslutning på denne odyssé ned under jordens overflade og tilbage kort nævne vores aktuelle status (sommeren 2021).
De gode druer kommer når vinstokkene trives foroven og forneden som et resultat af samspillet mellem klima, jord og vores metoder. Disse betingelser og samspillet mellem dem er i konstant forandring, og det er vores idéer derfor også.
Vi har gradvist indset, at nye udfordringer ofte dukker op i kølvandet på de svar, vi har fundet på tidligere udfordringer. Dermed er der ingen endestation. En vinbonde, der passer sin jord ligesom sine vinstokke, kan aldrig kede sig.
Kokken må følge sine kunders ønsker, hvad angår næringens indhold og mængde, når han tilbereder måltidet. I hvert fald hvis han ønsker at forblive relevant hos sine gæster. Der er vel egentlig kun tilbage at ønske: Bon appetit.
Kildeeksempler:
Champagne, environnement et développement durable 30 ans d’histoire, le Vigneron Champanois, novembre 2013, Arnaud Descôtes, Dominique Moncomble (på fransk)
Christian de Carné-Carnavalet: Agriculture biologique, Editions France Agricole, 2011 (på fransk)
Cukierman Jérémy, Quénol Hervé, Michelle Bouffard: Quel vin pour demain, Dunod 2021 (på fransk)
Diverse numre af le Vigneron Champenois og La Champagne Viticole, to månedlige udgivelser fra Comité Champagne og Foreningen af Vinbonder i Champagne (på fransk)
Maison des Champagnes: Om Champagne-regionen ( på fransk)
Wikipedia: Oversigt over geologiske tidsaldre (på fransk)
EPA: Oversigt over drivhusgasser (på engelsk)