champagne tange-gerard indtil nu
I begyndelsen troede vi, at vi lever af at sælge vores champagner fra Soulieres. På et tidspunkt gik det op for os, at champagne er en særlig vej simpelthen.
Når vi spiser og drikker mad og vin, som vi har valgt med omhu, med mennesker, som vi holder af, tilfører vi øjeblikket en ekstra kvalitet. Bagefter husker vi samværet på en anden måde. Mindet har vi sammen altid.
Måske er du enig med os i, at det ikke er lige meget, hvordan arbejdet foregår? Vi har plukket vores tredje økologiske hold druer i 2026 og sendt det næste hold vine med slutdestination som champagne i kælderen for at udvikle bobler og blive rigtig champagne.
Du kan købe vores første økologiske champagner i løbet af 2028. Allerede nu har vi den første champagne fra vores andet år i konversion i handlen. Den tilhører vores parcellinje, der er certificeret Viticulture Durable en Champagne. Du finder også de oprindelige klassikere fra dengang, det hele begyndte.
Velkommen til Champagne Tange-Gérards hjemmeside, hvor du kan læse mere om det hele, finde et sted at købe en flaske eller hvorfor ikke aftale at komme på besøg her, hvor det hele sker?
bobler fra Champagne: indtryk fra vinhøst 2026
Hos Tange-Gérard plukkede vi de sidste druer den 23. august. Lige præcis en dag før den oprindeligt planlagte høststart. I 2026 har meget været anderledes, blandt andet har vi aldrig nogensinde set druerne modne så tidligt. Du kan læse mere om vinhøsten og sæsonen her.
Som du måske ved, bruger vi det meste af vores tid i det fri hos Tange-Gerard. Terroir er syntesen af jord, klima og de metoder, vi bruger i vinen. Hvert år sætter sin standard og bringer os ny erfaring til den, som tidligere generationer har overgivet. Kedeligt er det aldrig.
Følg med via bloggen, hvis du har lyst.
Vinturisme i Soulières eller hos dig?
Vi har fortalt siden 2009 og vi fortsætter. Champagne er en fantastisk vin, og dens historie(r) er ligeså gode. Hos Champagne Tange-Gérard taler vi om klimaforandringer, om økologisk produktion, om Champagne-regionens historie, om hvorfor vores flasker har sådan nogle svære navne, om sliddet i vinrækkerne, og hvordan vi tager nye teknikker til os i vinifikationen, og hvad vi ellers kommer i tanke om, og ikke mindst, hvad vores oplagte gæster spørger om. Skriv endelig, hvis du er interesseret i vores personlige fortælling om champagne, mens du smager den skønne drik.
ordene fra
champagne
En flaske champagne er fuld af bobler, og dens verden er lige så fuld af ord. Her er alt, hvad du vil vide fra champagneverdenens særlige vokabularium.
cochelet:
det traditionnelt festlige måltid, når vinhøsten er slut.
vores champagner Sollissandre Noirs& Blancs
Sommeren slutter med vinhøsten. Det var svært at tro på i år efter så mange varme måneder. Alligevel holder det også i 2026: Siden vinhøsten har blæst, regn (jojo) og tak for det såmænd.
Hos Tange-Gérard kalder efteråret på mere smag. Efter druerne følger alt det andet: figner, blommer, æbler, pærer. Selv tomaterne modner nu efter en svær sommer. Hvad skal vi så have i glassene?
Vi køler Sollissandre, både i den hvide og den sorte udgave. De to Sollissandre champagner kombinerer vine fra fad og stål til et mere komplekst udtryk, der udover at stå smukt alene også kombinerer godt med lidt mad.
Du kan læse meget mere Sollissandre Blancs her og om Sollissandre Noirs her. Resten af sortimentet finder du her. God fornøjelse :-)
køb tange-gerard
Vinbutikker, vinbarer, restauranter og hos os. Her kan du få fat i vores flasker.
Du kan p.t. finde vores flasker i Danmark, Frankrig, Litauen, Sverige og Tyskland.






