Vinhøst 2025: Rig vin så meget på vej mod økologisk champagne
Nogle af de flotte Chardonnay-druer fra Loisy-en-Brie. Godt nok tabte de noget vægt men se hvilke skønheder!
Champagnehøsten hos Tange-Gérard er i hus. Det endte med en lille omgang klaser så modne som aldrig før. For første gang har vi sluttet vinhøsten allerede den 3. september. Mon ikke 2025 vil føje sig til sine umiddelbare forgængere som det varmest målte år nogensinde? Vi brugte fem dage på at plukke godt 24 tons druer med fuldt hold på i alt 16 personer. Nu gærer vores sødeste most nogensinde til vin. Det er lovende, for den champagne, der er i proces.
2025 gik over stok og sten i vinmarkerne fra første blad til færdig høst. Hagl tidligt på sæsonen havde beskåret druepotentialet voldsomt i en parcel, der plejer at levere mange flotte klaser. Specielt for I ar var ogsa, at isar Chardonnay-druerne tabte vagt svarende til mellem 10 og 20% I dagene for hoeststart pa grund af torke.
Alt dette fik betydning for det endelige resultat. Sparsom regn faldt med perfekte mellem-rum til tørstige vinstokke fremfor meldug og vinskimmel som sidste år. Disse gode druer forblev til gen-gæld små ogsa få. Den massive regn i 2024 betod formentlig at færre klaser blev initieret i knopperne, og resultatet kunne vi se året efter. Økologisk vinmarksdrift er virkelig ikke for svage sjæle
Vinhøsten varede fem dage med start den 30. august. Da modningen virkelig tog fart fra midten af august, gik det så hurtigt, at vi en overgang overvejede, om det var muligt at fremskynde starten fire dage før annonceret blot en uge forinden.
Vi endte med at holde fast i det planlagte og høstede på dage, der skiftede mellem varm sensommersol, gråvejr og endda en enkelt eftermiddag med massiv regn. Druerne klarede sig endda og bevarede deres imponerende sukkergrader (11,2% alkohol) med en passende syre.
Holdet er i gang med at plukke årets sidste druer Loisy-en-Brie den 3. september 2025.
I høstdagene er tiden sin egen. En sæson varer altid den tid, den har brug for. Bagefter tager efteråret over. Det regner med valnødder, uanset om der står tidlig eller sen september i kalenderen. Men vinhøst er også en mikroverden, hvor en gruppe mennesker bor sammen, mens de gør druer til deres fælles horisont i en uge.
Bagefter skal nye skibe i andre søer. Havnen hører vi om næste år: forandring, uddannelse, flytning, job, pension. Vi er et hold af mennesker, der rejser mellem mange forskellige livsstationer. Under vinhøsten lærer vi både noget om andre og af andre undervejs.
Gennem efteråret: Efter presningen står mosten nogle timer på tank, hvor småsten, druekerner og andet fast materiale sedimenterer. Derefter pumpes den over i en ståltank for at gære til vin. Det tager den tid, der skal til, typisk en uges tid eller to.
Senere på efteråret flytter vi sandsynligvis en del af den unge vin over på små egefade for at lagre vinene dér i nogle måneder. Egens gode selskab tilføjer de unge vine nye nuancer til næse og gane. Vi udvider derved vores muligheder og får flere elementer at lege med, når vi til foråret beslutter os for, hvordan vi vil kombinere de forskellige basisvine til nye champagner.
Foreløbigt til salg: I løbet af efteråret 2025 kommer den helt nye Sollissandre Noirs fra 2022 til salg. Tag godt imod denne 100% Meunier champagne, hvoraf en del netop har været forbi egefad. Dens umiddelbare forgænger Sollissandre Blancs blev lynhurtigt vores bedstsælger i 2024.
Solliphere 2014 har udviklet flotte, modne noter, og vi har i den anledning givet den ny dosering. Alle disse og øvrige singler er i øvrigt certificeret Viticulture Durable en Champagne. Læs mere om denne mest udbredte certificering i Champagne-området på vores hjemmeside. Vi har i dag udelukkende den økologiske certificering, som er den eneste garanti mod absolut ingen brug af syntetisk producerede bekæmpelsesmidler som f. eks. ukrudtsmidlet Round-Up. Øko-champagnerne er ikke til salg endnu.
Til gengæld har vi stadig de velkendte brut klassikere som Tradition, Noirs & Blancs, Rosé d’Assemblage, Rosé de Saignée og Selection fra 2012. Tradition findes desuden som halvsød demisec.
Alle flaskerne er fantastiske til at fejre dine mærkedage og vores, synes vi. Eller til at sende en hverdag op, hvor himlen altid er blå med sus og boblernes særlige dus. Vi elsker at kalde det hygge à la champenoise og glæder os til at dele det hele med dig
Høsthilsener fra Alain Gérard & Solveig Tange, Soulières, september 2025
The Dream team i 2025