à ta santé skål tchin Cheers hip hip hurra

Champagnen særlige privilegium er at ændre stemningen alene ved at være med. Livets mange fester løfter sig på en helt anden måde, når propperne springer. Men hvad der er et godt glas afhænger af, hvordan og hvornår champagnen skal i spil. Hvem skal drikke den og hvor meget?

Vi rådgiver gerne om, hvilken flaske der passer perfekt. Den smukke bryllupskage med hvid chokolade og røde bær og Rosé de Saignée- champagne var smukt, og smagte skønt, fortalte det glade brudepar, der giftede sig en smuk sommerdag i Paris.

Livet er selvfølgelig ikke lutter lagkage. Vi finder også champagner, der passer til alle de andre begivenheder: Fødselsdage, eksamener, jobskifte, påskefrokost, jubilæum, studentergilde. Og er det for banalt at nævne nytårsaften?

I vores familie har vi også egne ritualer. Selvom vores børn er vokset op med champagnen, synes de - og vi - stadig, at det er særlig sjovt at vælge en flaske i byen, som vi prøver, nyder og kommenterer. Det er blevet en vane, et lille ritual, der betyder: Vi værdsætter jeres selskab. Lad os holde en lille fest for dét hver gang, vi alle er sammen.

Vi vil også elske at høre om din dejligste fejring med champagne her.

Vores egne mest dyrebare øjeblikke er, når vi går på opdagelse. Det gør vi mest, når vi slapper af. For eksempel efter fyraften hjemme eller steder, hvor andre tager sig af det: I byen, i baren, på besøg.

At gå på opdagelse er at lede efter noget, vi ikke kendte før. Måske skal vi lære en ny årgang at kende? Hvordan ligner den nye flaske den gamle? Hvordan adskiller årgangene sig? Hvordan smager samme champagne i forskellige glas? Og hvad med forskellige champagner i samme glas?

Kunsten er at sætte vores sanser på spil. Det er en leg, der aldrig behøver at stoppe. Vi øver os i at finde ord for det, der lige lå på tungen.

Vi synes også, at det er spændende at smage vores champagner sammen med alt muligt forskelligt, som vi kan servere til den særlige del af måltidet, hvor champagnen er uovertruffen: apéro’en.

Aperitif er en kunstart i Champagne. Gør som os:

Udover champagnen har du brug for gode menneskers afslappe(n)de selskab. Mens du udveksler nyt, hapser du samtidig lidt godt til ganen med fingrene. Oliven, ostebidder, torskerogn, pesto, grøntsager i bidder, et stykke madtærte, salte vandbakkelser, og så måske lige et glas mere?

I Champagne er konceptet så populært, at det kan udvides til at være selve serveringen. Det kræver blot endnu flere bidder, og hedder så apéro dinatoire. Find nogle af vores gode, enkle kombinationer her

Hos os elsker vi at kombinere med, hvad vi finder i haven: Brændenælder, rødder, bær, valnødder i pestoen. Det er helt friskt og lige ved hånden, hvilket er praktisk på landet. Vores eneste regel er, at kombinationen skal sikre champagnen god smag. Den leg får heller aldrig ende. Alain har for længst døbt konceptet hygge à la champenoise.

Hvordan gør du? Vi vil elske at høre dine dejligste champagneminder her.

boblernes karisma

Jeg begyndte at spørge Alain ud om, hvad han og alle de andre egentlig foretager sig derude i vinmarkerne dag efter dag. Det gav mig med tiden et arbejdsfællesskab med en masse mennesker, jeg ellers ikke deler ret mange erfaringer med. Jeg fik øje på Champagnes dobbelte dynamik.

Den tiltrak mig.

Champagnehusenes udsøgte elegance optager den ene ende af skalaen. I den modsatte ende ligger vinbøndernes solide forankring i deres terroir med en meget traditionel tilgang: For mange synes alt, der er længere væk end landevejens næste sving, så fremmedartet som grøn ost fra Månen. Men en udenforstående ser oftere vinbønder, der alle laver stort set det samme.

Champagnen har også sine templer. Især i Reims og Épernay, men man finder dem også rundt omkring i regionens mange småbyer. Store, fine huse med særlige ritualer, der udføres af ypperstepræster, hvis rang omhyggeligt og alt andet end tilfældigt modsvarer gæstens.

Jakkesnittene er stilrene fra top til bund i et champagnehus, men kun VIP-gæster får fyldt deres krystalglas af husets direktør eller kældermester. Det er en helt særlig oplevelse, når disse champagnens gentlemen åbner flasker og skænker op med imponerende akkuratesse. Denne elegance får forventningens glæde til at stige yderligere et par streger. Øjeblikket får et højtideligt strejf, som det også gerne må have, når selv det særlige er specielt.

Stemningen i landsbyerne, småbyerne, dér hvor druerne kommer fra, er anderledes landlig. De har deres hôtels particuliers – statelige villaer, bygget for champagnepenge – men de har også traktorspor på vejen, middagslukning mellem kl. 12 og 14 og mænd i grønne overalls eller koner i mønstret kittel, der betragter livet køre forbi fra deres bænk på solsiden. Disse mennesker råder ikke over tillært elegante bevægelser, men de beskænker gæster med husets champagne med en naturlig stolthed, der ikke er mindre end champagnehusenes.

De ved godt, hvor særlig deres champagne er. Alle ved, hvor særlig champagne er. Også dem, der ikke drikker champagne. Selv dem, der ikke bryder sig om den, ved det. Champagnens image er langt større end selve vinen. En drik til det magiske øjeblik. Det ekstraordinære.

Et champagne moment hedder den slags øjeblikke på engelsk, uanset om der er champagne i farvandet eller ej. Om noget et begreb, der underbygger det strålende image, som champagneindustriens fyrtårne dygtigt og flittigt har bygget op gennem flere hundrede år.

Champagnen har haft sin plads, hvor der var penge og prestige, siden begyndelsen af 1700-tallet. Dens bagmænd og -kvinder har gennem 300 år formået at fastholde de rigtige kunders interesse ved at lave en uimodståelig vin. Men de har også dygtigt solgt boblerne optimalt fra begyndelsen. Den, der nyder en flaske champagne, får dens image med dets lethed, glæde og glamour med i købet. Alt, hvad du ønsker, skal du finde i det korte øjeblik, hvor boblerne stiger mod overfladen med kurs mod uendeligheden.

Sådan er champagnens særlige karisma.

(uddrag fra bogmanus: Solveig Tange, 2008)